Freelanceundervisere og -proceskonsulenter søges
Virksomheden
Wärn Kompetenceudvikling er en kursus- og konsulentvirksomhed med
to specialområder: Henholdsvis "Stress og trivsel" og "Samtalen som
professionelt redskab". Vi søger freelanceundervisere og
-proceskonsulenter til begge områder.
Om vores kunder
Vi har kunder inden for både det private og det offentlige. I
forhold til det offentlige oplever vi bl.a. stor efterspørgsel på
kurser for rådgivere i samtaleteknikker. Kunderne er typisk
jobcentre, socialcentre eller a-kasser, der ønsker undervisning i,
hvordan de bedst håndterer rådgivningen af ledige borgere.
Dine opgaver
I forhold til "Samtalen som professionelt redskab"
er opgaverne følgende:
Du vil skulle undervise jobcentermedarbejdere,
socialrådgivere, sagsbehandlere m.fl. i følgende emner:
- Den motiverende samtale
- Den vanskelige samtale/konflikthåndtering
- Kommunikation med psykisk sårbare
I forhold til "Stress og trivsel" er opgaverne
følgende:
Du vil skulle undervise, køre processer samt coache ledere
og medarbejdere inden for både det offentlige og det private i
forhold til følgende emner:
- Trivsel
- Stresshåndtering
- Konflikthåndtering
Dine kvalifikationer
- Cand. psych eller cand. mag/ cand. comm./cand. pæd. med
psykologi
- Erfaring med at undervise og køre processer på
arbejdspladser
- Levende og engageret underviser
- I stand til at omsætte teori til konkrete redskaber
Derudover gælder det særligt for undervisning inden for
"Samtalen som professionelt redskab", at du gerne må have:
- Erfaring med rådgivning af ledige i forhold til arbejdsmarkedet
(fx som jobcenterkonsulent eller som konsulent hos en privat aktør,
a-kasse eller lign.)
- Erfaring med psykisk sårbare
Ansøgning
Da vi har kunder i hele landet, søger vi freelancere fra hele
landet og/eller freelancere, der er indstillet på rejseaktivitet,
herunder overnatninger.
Vil du vide mere, inden du søger, så kontakt Birgitte Wärn på
tlf. 61 69 00 22.
Ansøgning med cv sendes til Wärn Kompetenceudvikling, att.
Birgitte Wärn, Overgaden Neden Vandet 45, 5. sal, 1414 København K,
eller pr mail til info@warn.nu